Virksomhedsprofil
C-cure blev etableret i 1993 .Oprindeligt etableret som distributør, men har siden 2000 ageret direkte i markedet. I dag udbyder C-cure en lang række IT sikkerhedsløsninger og yder rådgivning og implementering til kunder direkte, samt til producenter og IT forhandlere i markedet. C-cure leverer løsninger indenfor f.eks. antivirus, kryptering, token løsninger, mail- og web-contentfiltering, DLP (data leak/loss prevention), netværksovervågning, analyseværktøj etc.
Metode C-cure’s mål er at være IT afdelingens forlængede arm,- den ekstra medarbejder, som på IT sikkerhedsområdet kan bistå med ærlig og relevant teknisk sparring. Vi bruger meget tid på at evaluere konkurrerende IT sikkerhedsløsninger for derved at kunne bistå IT afdelinger med det mest optimale valg af løsning og for at kunne tilbyde den bedst kvalificerede support. Derfor er der valgmuligheder i vores sortiment, som nøje er valgt ud fra en grundig research og med en pålidelig service- og prispolitik.
Relationer C-cure er kendt for at skabe relationer. Vi har været på markedet i mange år og netværker professionelt. Vi vedligeholder løbende vores unikke kontakter til IT sikkerhedsleverandører, specialister, andre forhandlere og kunder. C-cure er medlem af Dansk Industri /ITEK og sidder i både IT sikkerheds leverandørgruppen, samt som rådgivere i IT Sikkerhedspanelet. Desuden fungerer vi som rådgivere for VTU’s sikkerhedskomite. C-cure er også medlem af følgende netværksgrupper: Financial Crime Risk, Fraud and Security, IT Security Expert, Information Security Community og Security Leaders Group.
Service Vi sørger for at holde vore kunder og samarbejdspartnere løbende informeret om risici og anbefalede patches, fixes og om Malware via nyhedstjenester. Har man forespørgsler om emner eller løsninger, som man ikke umiddelbart kan finde på websitet, er man altid velkommen til at kontakte os. Hvis C-cure teknisk set kan indestå for en ikke listet løsning og vi kan se villighed til support og service fra producentens side til det danske marked, så kan vi ofte også levere løsningen med den ønskede support.
Support Vi skal alle kunne se hinanden i øjnene, når en opgave er løst. Kunden skal have den løsning der er mest optimal og gerne skræddersyet. En vigtig del af vores forretningsstrategi er at yde dedikeret support, så hurtigt som muligt og det får vi ofte ros for. Som standard har vi maksimalt 2 timers reaktionstid på support. Hvis opgaven ligger udenfor vores kompetenceområde, vil den blive eskaleret til kyndige eksperter indenfor standard-reaktionstiden. Som udgangspunkt leverer C-cure ikke løsninger uden, at der som minimum medfølger ubegrænset support på mail og telefon i aftalens løbetid.
Miljø Vi har en afslappet og næsten familiær tone medarbejderne imellem, men også med vores kunder og leverandører, fordi det har vist sig at skabe tryghed og det mest behagelige forløb for alle parter. Vi kan lide at være dygtige og uddanner os fortløbende. Ånden på arbejdspladsen er god og humor et vigtigt element af hverdagen. Der lægges i høj grad vægt på teamwork både med interne og eksterne konsulenter, samt selvfølgelig med vores mange kunder og samarbejdspartnere.
|