Pressemeddelelse fra C-cure, d. 22. september 2009
NetsikkerNu! deltagelse
Kom ind på Hovedbanegården d. 30. september og få gratis checket din bærbare PC for virus og andet Malware. Du kan også vælge at svare på 15 spørgsmål om IT sikkerhed og hvis du svarer rigtigt, kvitterer C-cure med et gratis antivirusprogram fra producenter såsom Trend , Kaspersky og F-Secure.
Alle private borgere er velkomne d. 30. September fra kl. 11:00 til 19:00 på Hovedbanegården i København, hvor C-cure’s sikkerhedskonsulenter gratis står til disposition for svar og rådgivning.
Har I helt styr på sikkerheden i hjemmet? Kan I hente hjælp i den virksomhed I arbejder i?
Hvis ikke, er her en unik chance for at få professionel hjælp helt gratis. Alle private borgere inviteres ind til en snak om IT sikkerhed. C-cure støtter netsikker nu! kampagnen i uge 40 og samarbejder med Videnskabsministeriet omkring information til borgerne om IT sikkerhed og sikker adfærd på internettet. I den sammenhæng vil C-cure d. 30. september sammen med bl.a. Ældremobiliseringen, Cyberhus, Netsikker, Red Barnet, Borger.dk og andre, stå på en stor netsikker nu! stand på Hovedbanegården i København. Vi står i midten af hovebanegården "under uret". Der vil blive vist små film om IT sikkerhed, givet gode råd og delt informationsmateriale ud om sikker adfærd på nettet, om hvordan man bedst konfigurerer Facebook m.m.
Skulle man have en bærbar PC, som man er bange for har fået virus, så kan man af C-cure gratis få checket den bærbare PC og i nogle tilfælde vil C-cure kunne rense PC’en på stedet. Man kan prøve at lave ”Hole in one”, på vores lille golf green og vinde flotte præmier og man kan svare på C-cure’s 15 sikkerhedsspørgsmål og svarer man korrekt vinder man et års gratis antivirusabonnement fra en af C-cure’s samarbejdspartnere Trend, Kaspersky eller F-Secure med fuld support.
Vi håber at rigtigt mange private borgere, virksomhder og uddannelsesinstitutioner, vil benytte lejligheden til at sætte særlig fokus på sikker adfærd på internettet i uge 40. Mange borgere har problemer med at foretage sikker netbanking, opretholde en høj sikkerhed på deres PC'er og trådløse netværk i hjemmet, eller opsætte deres Facebook profil korrekt. Alt sammen emner, som vi taler om på en nem og pædagogisk måde i kampagnen,- siger direktør for C-cure Mette Nikander og fortsætter: Kan man ikke nå ind til arrangementet, så tag et kig på http://www.c-cure.dk/ hvor der ligger gode råd til private internet brugere.
Send gerne denne information ud til dem du ved, der har gavn af oplysningen og sæt eventuelt gang i en intern netsikkernu! kampagne der hvor du er ansat. Vi hjælper gerne med informationsmateriale.
Netsikker nu! er en landsdækkende kampagne, der en gang årligt sætter fokus på sikker adfærd på internettet. Formålet er at gøre danskerne fortrolige med it-sikkerhed. Kampagnen henvender sig til alle danske borgere med adgang til internet i hjemmet. Temaerne for kampagnen er privatlivets fred og opdatering af PC’en. Netsikker nu! er et privat/offentligt samarbejde mellem Videnskabsministeriet og en række danske virksomheder og organisationer. Kampagnen finder sted i uge 40 (28. september - 2. oktober). Læs mere om kampagnen og de mange kampagneaktiviteter på http://www.netsikkernu.dk/
Har du spørgsmål til denne mail, er du velkommen til at kontakte Mette Nikander på Tlf. 45411446.
Med venlig Hilsen
C-Cure
Du har tidligere udtrykt interesse for, at modtage vores