På www.C-cure.dk anvender vi cookies udelukkende til at give dig en god brugeroplevelse, når du udfylder formularer. Ved at klikke videre på dette site accepterer du samtidigt vores brug af cookies.

We use cookies in order to give you the best user experience, when filling out forms. By clicking on www.C-cure.dk you thereby accept our use of cookies.

Sikkerhed på Facebook

Her er en række gode råd om hvordan du bør indstille din Facebook, for mere sikkert brug. Læs ovenfra og ned, så er det nemmere samtidigt at finde rundt i indstillingerne inde på Facebook. Du kan bl.a. her læse hvordan du grupperer dine venner og tildeler dem rettigheder på din profil, hvilke kontaktinfoprmationer skal være synlige, skal man kunne finde dig på Google og ønsker du at optræde i sociale annoncer?

Grupper dine venner
Du kan gruppere dine Facebook-venner i vennelister, så er det nemt at styre hvilke oplysninger på Facebook de forskellige venner har adgang til. Du kan f.eks. vælge at skelne mellem nærmeste venner, sportskammerater og kollegaer – og selv bestemme hvilke grupper der har adgang til hvad på din profil. 
Hvis én eller flere af disse grupper ikke skal kunne se dine billeder eller følge med i alt hvad du skriver via dine statusopdateringer, have adgang til din e-mail m.m. så kan du sørge for at de hindres i det.

For at lave vennelister skal du trykke på menuen "venner" i den blå bjælke, hvorefter du vælger "+Opret". Når den nye liste er navngivet kan du vælge, hvilke venner, der skal være på den pågældende liste. En person kan godt være med på flere lister og nye venner kan tilføjes eksisterende lister i det øjeblik du accepterer venneanmodningen. På samme side er der mulighed for at redigere og slette vennelisterne, samt søge efter venner og tilføje dem til en liste.

For at kontrollere hvilke Facebook-oplysninger, de forskellige vennelister helt specifikt har adgang til, skal du gå ind i "Indstillinger for personlige oplysninger". Herefter kan du vælge mellem følgende fire menuer til beskyttelse af dine personlige oplysninger:

  • Profil,
  • Søg,
  • Nyheder
  • Væg
  • Applikationer.

Du kan vælge hvem der må se de billeder, som bliver tagget med dit navn, og dermed undgå at uvedkommende ser dine fotos. Helt specifikt kan du vælge hvilke venner eller vennelister der må have adgang til listen over billeder af dig, som du eller dine venner har tagget.

Vælg fanebladet "Grundlæggende", og gå ind under menuen Profil. Her vises en række funktioner som bruges til at beskytte dine personlige oplysninger. For at ændre standardinstillingen "Fotos tagget af dig", skal du klikke på pilen og aktivere menuen "Tilpas". Herinde kan du vælge hvorvidt kun du skal have adgang til billeder tagget af dig, eller om der er specifikke venner eller vennelister der også må kunne se dem.

På samme måde kan du bestemme hvem der skal kunne se de billeder, du selv uploader på Facebook i albums. Du kan vælge og frasortere venner for hvert album du opretter.

For at redigere indstillinger for hvert album skal du klikke på "Rediger personlige indstillinger for fotoalbum".

Hvem må skrive på din væg og hvad må andre kunne læse om dig?

For at sætte indstillingerne skal du klikke på Vægbeskeder under menuen Profil. Herefter har du mulighed for at vælge og frasortere venner og vennelister der skal have adgang til din væg via menuen "Tilpas".

På samme måde, som du kan styre hvem der må skrive på din væg og se dine fotos, har du mulighed for at styre en lang række andre oplysninger via fanen "Grundlæggende" under menuen profil. Du kan bl.a. styre hvem der kan se dine statusopdateringer, hvem du er venner med, din uddannelses- og arbejdsinfo samt generelle oplysninger, såsom køn, fødselsdag, hjemby, politiske og religiøse synspunkter og civilstand.

Kontaktinformationer
Ligesom du kan styre dine venners adgang til dine grundlæggende informationer på Facebook, kan du styre hvem der har adgang til dine kontaktinformationer.
Under menuen "Profil "kan du redigere i disse indstillinger via fanen "Kontaktinformation" Herefter kan du vælge hvilke venner og vennelister der skal have adgang til de forskellige informationer via menuen "Tilpas".

Synlighed ved søgninger
Under menuen Søg kan du kontrollere, hvem der skal kunne finde dig gennem søgning på Facebook, udover dem du er venner med som altid vil kunne finde dig. Det er muligt at vælge om det kun skal være dine venner der skal kunne søge på dig, eller om dine venners venner også skal kunne søge på dig. Yderligere kan du angive hvilke netværk der vil få vist din profil i søgninger på Facebook. Det er nemmest at ændre disse indstillinger via menuen "Tilpas" og derefter vælge og frasortere venner og vennelister. Du kan også vælge hvilke informationer der skal vises i søgeresultatet, når de valgte personer søger på dit navn på Facebook. Du kan f.eks. fravælge, at personer der ser din profil via en søgning på Facebook skal kunne se hvem du er venner med, eller hvilke sider (Public Profiles) du er fan af.

Synlighed på Google
Hvis man Googler dit navn vil søgemaskinen automatisk finde en begrænset udgave af din Facebook-profil, som viser de oplysninger du har angivet folk kan se via en søgning. Hvis ikke du har angivet nogle kriterier, vil en Google-søgning bl.a. vise dit profilbillede, hvem du er venner med på Facebook og hvilke Public Profiles du er fan af. Under menuen Søg kan du ændre indstillingerne og undgå at blive vist i en Google-søgning, og andre søgemaskiner. For at deaktivere denne funktion skal du fjerne fluebenet i "Opret et offentlig søgeresultat for mig",  derved blokerer du søgemaskine-indeksering for din Facebook-profil.

Visning af opdateringer på væggen
Under fanen "Handlinger på Facebook" finder du menuen "Nyheder og væg" hvor du kan styre, hvilke historier om dine seneste aktiviteter på Facebook der skal vises i dine venners nyhedsstrøm, når de logger på Facebook.

Sociale annoncer
Facebook sammenligner til tider annoncer med relevante sociale aktiviteter fra brugernes venner når der oprettes Sociale annoncer. Hvis du er fan af en Public Profile og har skrevet en hilsen eller på anden vis været aktiv, så kan du risikere at blive fremhævet i en annonce som reklamerer for den Public Profile. Under fanen "Nyheder og væg" kan du klikke på fanen "Sociale annoncer" og der vælge om du vil indgå i dine venners annoncer eller ej.

Applikationsindstillinger
Under menuen "Applikationer" kan du kontrollere, hvilke oplysninger, der er tilgængelige for applikationer, du bruger på Facebook. Du kan bl.a. læse om hvordan applikationer spiller sammen med dine personlige oplysninger, under fanen "Oversigt", når du giver adgangstilladelse til applikationer.

Applikationer får automatisk adgang til dine personlige oplysninger og billeder, såvel som dine venners personlige oplysninger (afhængigt af deres beskyttelsesindstillinger), når du tilføjer den pågældende applikationen. Vennernes personlige oplysninger, som du i forvejen har adgang til, bruges udelukkende til at gøre disse oplysninger tilgængelige for dig også via applikationer. Oplysningerne bliver altså ikke lagret af applikationens udviklere eller misbrugt kommercielt.

Du kan ændre dine beskyttelsesindstillinger til at begrænse, hvilken type oplysninger dine venner må få om dig gennem applikationer via fanen "Indstillinger".

Under menuen "Applikationsindstillinger" kan du redigere indstillingerne for enkelte applikationer. Her får du et overblik over alle de applikationer du har tilføjet til din profil med mulighed for slette dem du ikke længere bruger, samt redigere indstillingerne for hver enkel applikation.

Når du klikker på "Rediger indstillinger" for den ønskede applikation, vises en boks med ekstra tilladelser, hvor du kan tillade eller forbyde applikationen forskellige handlinger. Du kan f.eks. selv bestemme om applikationen har adgang til dine data, når du ikke bruger applikationen, om du kan modtage e-mails fra applikationen og om dine handlinger på applikationen bliver vist på din væg. Endvidere kan du vælge om applikationen skal bogmærkes på din profil, så du lettere kan finde den i din daglige gang på Facebook.

Hvis du har trykket "Like" til det forkerte.

Sophos har lavet en instruktionsvideo der gennemgår hvordan du rydder op i din profil efter du har været så uheldig at trykke på det forkerte "like" link. For at forhindre at alle dine venner også bliver smitte-bærere kan du se denne video og få fjernet det stødende materiale.



Powered by wpsnet.com