4. Oktober 2013

Adobe er blevet hacket.

Hackere brød ind i Adobe Systems internationale netværk torsdag d. 3 oktober, hvor de stjal personlige informationer på 2.9 millioner kunder, samt source code på adskillige af Adobe’s mest populære produkter. Dette er et hårdt slag for Adobe og deres omdømme.

Adobe, der jo bl.a. udvikler en PDF reader, Photoshop og andre programmer har afsløret at hackere fik adgang til bruger information, inklusive konto IDs og krypterede passwords, såvel som kreditoplysninger og debit kort numre.

Virksomheden har ikke specificeret hvilke brugere af deres forskellige typer software der er ramt. Men produkter der er kompromitteret i dette angreb inkluderer Adobe Acrobat, ColdFusion og Cold Fusion Builder. Adobe udtaler at de arbejder intensivt sammen med partnere og myndighederne for at opklare sagen. De er kommet med denne security alert.

Man kender ikke til at der skal være zero day exploits eller andre specifikke trusler overfor kunderne forårsaget af source code tyveriet. Adobe vil resette passwords til kompromitterede kunders ID og involverede brugere vil modtage en email.

Adobe har noteret bankinformationerne fra kundebetalinger vedr. Adobe, således at de kan samarbejde med betalingskortvirksomhederne og de banker der har udstedt kort, således at de kan hjælpe til at beskytte kundekonti.

Hvis man har givet sine kreditkort detaljer til Adobe via deres site, så er det en god ide at holde øje med sine transaktioner i banken.

Adobe har tilbudt de kunder der påvirkes af denne sag, muligheden for at få 1 års ekstra licens, der hvor det er muligt.

Lignende problemer har eksisteret, så sent som i november, 2012 – hvor en egyptisk hacker, der kaldte sig ViruS_HimA også hackede Adobes servere og lækkede data fra 150,000 eMails og beskyttede passwords på Adobe medarbejdere ,kunder og partnere, såsom f.eks. data på Det Amerikanske Militær, USAF, Google, NASA DHL og mange andre virksomheder.

 

Microsoft 365 security

Microsoft 365 security

Powered by wpsnet.com -  Menu design based on CC-BY: html5up.net