Apple TouchID ikke så sikkert som antaget

Apple's TouchID som er brugt i Iphone 5S, er brudt ved hjælp af scanning af fingeraftryk sat på papir eller andre let tilgængelige overflader.

23. September 2013

Sikkerhedseksperter har i flere år afsat biometri som usikkert. Der er for mange komplikationer og kan for let kopieres af uvedkommende. Chaos Computer Club (CCC) har stået for det første officielle brud på Iphone 5S med dens indbyggede fingeraftryks scanner også kaldet TouchID. Apple har sagt at scanneren på telefonen er mere sikker end tidligere scannere, men det eneste de egentligt har gjort ved scanneren er at forhøje opløsningen, så  derfor hvis du vil bryde den er det bare at forhøje opløsningen på din kopi af aftrykket. Det eneste man har brug for er et billede af aftrykket i høj opløsning, og da man efterlader sine aftryk overalt burde det ikke være det sværeste at finde. Derefter skal man printe det ud med tyk toner, smør et tyndt lag latex på det, dug det en smule med vand og du har et permanent fingeraftryk.

Men det er ikke alene den lette kopiering af fingeraftrykket der er et problem med biometrisksikkerhed. Det kan også udnyttes på andre måder. Hvis din partner er usikker på om du nu ser en anden, hvad afholder personen fra at tage din hånd og åbne telefonen mens du sover? Eller hvis man skulle blive anholdt og politiet ser indholdet på din telefon slettet, er det ikke noget problem at åbne den mens man er i håndjern.

Powered by wpsnet.com