Gode råd om adfærd

Vi forudsætter i disse gode råd, at der på din PC er både opdateret antivirus, antispyware og en personlig firewall, for så er det du skal fokusere på,  med andre ord din egen adfærd.

Konfiguration

  • Vær kritisk med hensyn til hvordan din PC eller dit netværk er konfigureret før du kob­ler på Internettet.
  • Det er specielt vigtigt at du er op­mærksom på delte mapper/ressourcer. Dette er et af de største sikkerhedshuller  i Windows-systemer, som spioner/hackere ofte benytter sig af.
  • Sluk din PC når den ikke er i brug.

Operativsystem

  • Operativsystemet er aldrig 100%fejlfrit, virusprogrammører og hackere udnytter ofte fejl i dit software, så sørg altid for at operativsystemet er ajourført med alle sikkerhedsopdateringer.

E-mail

Brug din sunde fornuft. Hvis et eller flere af nedenstående punkter optræder i en e-mail, så slet den.

  • En ukendt afsender
  • Titlen i emnefeltet er ulo­gisk
  • E-mailen indeholder et ukendt link.
  • E-mailen er generelt mis­tænkelig.
  • E-mailen indeholder en ukendt vedhæftning.
  • E-mailen ser ud som om den kommer fra et softwarefirma (også selvom dette umiddelbart ser ud til at være Microsoft)og hævder at inde­holde opdateringer. Softwarefirmaer sender ALDRIG sikkerhedsopdateringer som massedistri­bueret e-mail og hvis du følger anvisningerne, opstår der betydelige sikkerhedsrisici.
  • Du bør slukke din PC, hvis du ikke har mulighed for at slette e-mailen uden at åbne den. Benytter du et spamfilter vil dette spare dig for meget tid, som du ellers ville have brugt til at fjerne uønskede mails.

E-mail adresse beskyttelse

  • Udlever aldrig flere personlige informationer end
    nødvendigt.
  • Brug for eksempel forskellige e-mailadresser til forskellige forespørgsler.

Beskyttelse af fortrolig information

Du bør være meget opmærksom på hvem du deler informationer med.

  • Mange websites vil spørge efter informationer, de reelt ikke behøver for at udveksle data med dig.
  • Hvis der sendes fortrolig information til andre bør dette  krypteres før du afsender det.
  • Hvis du bliver ringet op af ukendte personer, eller personer der udgiver sig for at  operere på vegne af samarbejdspartnere eller virksomheden og i den forbindelse beder om passwords, adgangsvilkår eller oplysninger om din arbejdsplads, bør du  bede om en skriftlig henvendelse og muligheden for at ringe tilbage. Således får du mulighed for at checke om henvendelsen er troværdig.
  • Check at udveksling af fortrolige informationer kun sker til websteder der har en lukket hængelås nederst i browseren. Ved at dobbeltklikke på den, kan du se hvem der ejer websiden.
  • Når du downloader fra websites, kan der være risiko for at der medfølger hackerværktøjer eller spyware, som aflurer din adfærd eller dine fortrolige informationer. Vær kritisk overfor hvem du downloader fra og hvad du downloader. De største smitteklider er porno eller musikrelaterede websider.

Beskyttelse mod spam

Vær kritisk med hensyn hvilke websites du downloader materiale fra. Downloadet kan indeholde adware der aflurer din adfærd på nettet og sørger for at du modtager spam, der er målrettet mod din adfærd.

  • Du skal aldrig svare på spam der sendes til din email-adresse. Du øger blot risikoen for at modtage mere spam og bekræfter at din adresse er korrekt.
  • Klik aldrig på reklamer der popper op i emails, de vil kunne forøge mængden af spam fordi du verificerer at du er modtager.

Web-beskyttelse

Konfigurer din web-browser til at spørge om du vil tillade ”active
content” (aktivt indhold). Mange websider benytter scripts for at forbedre din surfing oplevelse. Der er imidlertidig en sikkerhedsrisiko, da det indebærer, at programkoden køres på din PC.

  • Vær selektiv i forhold til hvilke websider, der får adgang til din PC og vær opmærksom på at du ikke selv behøver at udføre en handling på et website,
    førend det kan sende noget til din PC!

Sikkerhedskopi

Alle data kan blive slettet ved et uheld, virus eller an­den ondsindet kode.

  • Husk derfor regelmæssigt at fore­tage en sikkerhedskopi af vigtige data. Vigtige data er egenproducerede filer, som du har brugt tid og kræfter på at lave og som ligger lokalt på din PC. Software og an­dre systemfiler kan genin­stalleres, hvis de skulle blive ødelagt.

Password

  • Brug altid passwords der er på mere end 7 tegn
  • Brug både store og små bogstaver kombineret med tegn og tal.
  • Skift regelmæssigt passwordet ud.

Kryptering

Alternativet til digital signatur er krypteringsværktøj. Med kryptering kan man sørge for at al trafik eller hele drev altid er krypteret. Kryptering bør dog kun anvendes hvis systemadministrator har godkendt det.

Politik

Hvis du er i tvivl om din virksomheds holdning eller regler, så spørg hellere en gang for meget end én gang for lidt.

Microsoft 365 security

Microsoft 365 security

Powered by wpsnet.com -  Menu design based on CC-BY: html5up.net