Regel 41 og Snoopers Charger
2. december 2016
Den 1. december 2016 blev en ny tilføjelse til USA's Federal Rules of Criminal Procedure tilføjet Regel 41.
Regel 41 giver dommere beføjelser til at udstede en tilladelse til myndighederne f.eks. FBI, til at hacke ikke kun en computer i deres område eller distrikt, men også eksterne computere i andre stater, og i resten af verden. Der skal kun én enkelt dommerkendelse til.
Med denne regel gøres det lettere for myndighederne at opspore botnet og dem der står bag, kriminelle der misbruger VPN-tjenester eller anonymiserings tjenester som f.eks.Tor m.m. Men det har nogle konsekvenser privatlivets fred og derudover, så kan disse hacks true stabiliteten i de netværk der hackes, ligesom patenter, forretningshemmeligheder og generel privacy kan kompromitteres.
I UK har man indført en Snoopers Charger, som betyder at hvis f.eks.en ISP indfører en kryptering eller mekanisme til beskyttelse af kommunikation, kan regeringen kræve, at det kan omgås, eller at det helt fjernes.Med andre ord kan regeringen udbede sig en bagdør.
Se Watchguards videoindlæg på ca. 4 min. om emnet på dette link
Snowden afslørede bl.a. at USA,UK, Australien, New Zealand og Canada har et tæt efterretningssamarbejde kaldet 5 eyes. I den udbyggede kreds kaldet 9 eyes finder man Danmark, Norge, Frankrig og Holland. Danmark arbejder således tæt med den amerikanske efterretningstjeneste. Tættere end f.eks. Tyskland og Sverige.
Når der derfor gang på gang plæderes for sessionlogning i Danmark, så bunder det nok i disse samarbejder og danskerne må nok indse at privacy er på vej retur.